Skrivning
Nogle gode, kortfattede gennemgange af generelle forventninger til akademiske tekster kan findes på [AU Studypedia] og en AAU institut-vejledning (særligt afsnittet om basiselementer).
Metode
Skriv hvordan vi akademisk tilgår opgaven. Dvs. hvilke teorier vi tager afsæt i (men uden at forklare dem her), og hvilke akademisk anerkendte metoder indenfor disse teorier – og øvrige strukturelle redskaber som f.eks. TRIN-modellen – vi vil bruge.
Det skal nok tydeligt fremgå af teksten, hvordan metode dækker TSA + mindst een yderligere humtek gren. Dvs. nok en god ide at nævne relevant nøgleord i teksten, men mere elegant at undgå stærk eksplicit fokus, f.eks. ved at samle som separat tekstafsnit.
Metodeafsnittet [er] en fast del af det problemorienterede projekt
, ifølge AAU-tekst om videnskabsteori.
Læring
Lund (2020) anmelder to nylige udgivelser om læring af Knud Illeris, nævner helt kort flere forskellige moderne læringsteorier, og kritiserer kort Illeris’ læringssyn mere generelt.
Dörner & Funke (2017) belyser det at løse et komplekst problem (CPS), og præciserer hvordan det er relevant at bruge begrebet.
Langemeyer (2012) forklarer begrebet ekspansiv læring, og knytter det (uden at nævne begrebet) til verdeningspraksis gennem reference til aktionsforskning.
Digitalisering relateret til læring
Overordnet vil vi gennem 3 parallelle gruppeprojekter demonstrere, at vores egen læring på RUC kan styrkes vha. grafteori.
Alle tre projekter undersøger grafsproget RDF som digital teknologi (altså indenfor Humtek-området TSA), men tilgår feltet fra forskellige vinkler, som komplementerer hinanden. Det samlede mål på tværs af gruppeprojekter er et sæt fungerende arbejdsrutiner, konkret demonstreret til at styrke eet vidensfelt - Humtek Basiskursus 1 - men generelt anvendelige også til andre vidensfelter.
Håbet er at vi når til at realisere ikke bare en prototype men praktisk fungerende rutiner, som vi kan anvende resten af studietiden og generelt fremover. Måske kun personligt, men gerne også i projektgruppearbejder, og (helt vildt) tilbudt til RUC og den akademiske verden generelt.
Relevante kilder
Andersen & Heilesen (2015) og Heilesen & Davidsen (2016) undersøger PPL understøttet af digitale redskaber.
Omkring PPL specifikt relateret til digitale redskaber mere løst, undersøger Bjørn (2006) problemorienteret projektlæring ved fjernundervisning.
Om semantiske digitale redskaber specifikt relateret til videnskabelig læring mere løst, undersøger Kanza et al. (2019) semantiske redskaber til videnskabelig annotation, og Goy et al. (2017) undersøger forbedring af brugeroplevelse ved kollaborativ annotation vha. semantisk klassificering af og ræsonnement om mærkatnavne.
Stancin et al. (2020) belyser ontologier anvendt indenfor undervisning, bl.a. ontologier der beskriver domæner indenfor læring.
Bento et al. (u.å.) belyser kvaliteter ved RDF-baserede ræsonnementsmaskiner (reasoning engines), relevante ved et fremtidsscenarie hvor Scholia og Hypothes.is ikke blot knyttes sammen, men også påføres logisk ekstrapolering af missing dots
i sammenlagte grafer.
Couch et al. (2015) om prior art vedr. effektivisering af læring gennem strukturering af læringsmaterialet.
Digitalisering kan anvendes på mange forskellige måder, og kan have både positiv og negativ effekt på læring (Conole, 2013, Kapitel 4).
SAMR-modellen (Hamilton et al., 2016) kan hjælpe til analytisk at skelne mellem forskellig typer af digitalisering.
Stilladsering er en pædagogisk metode til at løbe en læringsproces igang, ved i begynelsen at opstille et stillads
omkring den lærende, som kan pilles ned igen, efterhånden som den lærende etablerer de fornødne evner til at arbejde selvstændigt. Udover som analytisk redskab, kan SAMR desuden anvendes til stilladsering af facilitatorer, om konstruktiv inddragelse af digitalisering (Arantes, 2022).
Digipro om inkluderende brug af digitalisering i læringsforløb (Graf & Mikkelsen, 2021).
Wylie et al. (2018) konkluderer, at aktive former for digital læsning ikke svækker læring som det er tilfældet for passiv brug, sammenlignet med analog læsning.
Sproget
Et af vores projekter kigger især på selve sproget RDF, og hvordan vidensfelter afgrænses vha. ontologier. Dvs. gruppen formulerer vidensgrafer som definerer et videnskabeligt felt, som kan bruges til at formulere anvendelsen af vidensfeltet.
Konkret mål for projektet er en drejebog for, hvordan vi med sproget RDF kan formulere vidensgrafer, som semantisk udtrykker de væsentligste begreber introduceret på Humtek Basiskursus 1. Måske finder vi en eksisterende ontologi der er brugbar, eller måske en kombination af flere ontologier. Måske prøver vi at designe en ny ontologi til formålet.
Vi vil undersøge måder at formidle vores forståelse af ontologier og hvordan ontologier (begreber om feltet som abstrakt) kan bruges til til at besrkiver
Undervejs deler vi vores forståelse af RDF sprogbrug og ontologier med de andre grupper, og ideelt omfatter vores projekt ved afslutningen et sæt guidelines som er brugbare ikke kun for de øvrige to projektgrupper men enhver med interesse i at formulere sig med RDF, og ikke kun for vidensfeltet Humtek Basiskursus 1 men brugbart til ontologisk afgrænsning af vidensfelter generelt.
Behandling
Et andet af vores projekter kigger især på, hvordan data formuleret i RDF kan behandles.
Konkret mål for dette projekt er … FIXME
En ontologi udgør i sig selv en vidensgraf, og denne kan repræsenteres på flere måder til hjælp ved anvendelsen af ontologien til at formulere … FIXME
Indblik i de forskellige aspekter af grafhåndtering, og nogle tilhørende redskaber.
Formulering af Wikidata-opslag som kunne understøtte fremtidige læringsforløb ved 1. semester på RUC HumTek bachelor-studiet.
Skitsering af tænkte eksempler på brug af Scholia ved en forelæsning eller workshop
Annotering af konkrete kilder fra 1. semesters Design og Konstruktion vha. hypothesis, først personligt og så delt med supergruppen. Evt. afprøvning af Gooseberry til personlig eller supergruppe-navigation af annotationerne.
Grafredskaber
Grafformulering
Teknologien RDF
(Resource Description Framework) er en kunstsprog til at formulere vidensgrafer.
RDF er i sig selv abstrakt, og kan konkretiseres – dvs. formuleres – på flere måder. det at udtrykke
RDF kaldes at serialisere, og en konkret udtryksmåde kaldes en serialisering eller en syntaks. De mest udbredte RDF-syntakser i dag er Turtle, RDFa og JSON-LD. (Du vil også støde på RDF/XML som i dag er upopulært, men fortsat udbredt indenfor nogle software-systemer).
RDF-syntakser kan illustreres ved en sammenligning med menneskesprog:
Dansk skrift kan være mere effektivt at arbejde med end dansk tale, f.eks. hvis du vil søge efter et bestemt ord eller en vending i teksten. Dansk tale kan dog indeholde nuancer i brugen af pauser eller intonation, som kan være svære at medtage i dansk skrift.
På samme måde kan JSON-LD være mere effektivt til at håndtere RDF1, men nogle semantiske nuancer kan gå tabt i denne variant, som mere robust bevares med Turtle,
Grafmodellering
Vidensgrafer består af [FIXME: lidt intro til emnet…]
Introduceret i Allemang et al. (2020f), og OWL-baserede teknikker gennemgået i Allemang et al. (2020a), Allemang et al. (2020b), Allemang et al. (2020c), Allemang et al. (2020d) og Allemang et al. (2020e).
Modellering af videnskabelige domæner
Prior art er beskrevet af Fathalla et al. (2023) og Pertsas & Constantopoulos (2016).
Pablos-Ceruelo & Muñoz-Hernández (2014) beskriver udfordringer ved at klassificere subjektive non-binære ting.
Graflagring
[FIXME: lidt intro til emnet…]
Grundigt gennemgået i Heath & Bizer (2011) og Allemang et al. (2020g).
Grafsøgning
[FIXME: lidt intro til emnet…]
Grundigt gennemgået i DuCharme (2013) og Allemang et al. (2020h).
https://www.wikidata.org/wiki/Wikidata:SPARQL_query_service/Wikidata_Query_Help/Result_Views
Grafberegning
[FIXME: lidt intro til emnet…]
Grafvisualisering
[FIXME: lidt intro til emnet…]
Visualisering af ontologisk model
Sahli et al. (2022) giver et metodisk overblik over, og anbefalinger om formål med, forskellige visuelle træk.
Lohmann et al. (2016) dokumenterer meningen med de visuelle elementer i den formaliserede grafvisualisering VOWL, bl.a. anvendt ved http://vowl.visualdataweb.org/webvowl.html.
Bera et al. (2011) undersøger effektiviteten af visuelt guidende ontologier.
Referenceliste
Fodnoter
JSON-LD kan være særligt effektivt i kode afviklet i web-browsere, fordi datasproget JSON er direkte afledt af kodesproget JavaScript, som er det primære kodesprog i web-browsere).↩︎